Mitołozia norena

Da Wikipedia, l'ençiclopedia libara.
I popołi zermàneghi e ła so espansion inte ła antighità

Co mitołozia norena, mitołozia nòrdega o mitołozia scandìnava se se ze drio rifarir a ła union dei miti che i fa parte de ła rełijon tradisionałe pre-cristiana dei popołi zermàneghi de ła Scandinàvia, includesti anca chełi che i ga cołonizà l'Islanda e łe Fær Øer, andove łe fonti scrite de ła mitołozia norena łe ze stae recostruie. Ła mitołozia norena ła ze da ritegnerse na rama de ła mitołozia zermànega (che ła include anca ła mitołozia anglosàsona o ingleza), che ła ze ła parte mitołòzega pì antiga. Ła mitołozia zermànega ła ga łe so raize inte ła mitołozia indoeoropea.

Par ła major parte de l'età vichinga ła ze stada trasmetesta oralmente e łe conosense che łe ghe revarda łe ze prinsipalmente bazae so testi medievałi (inte el partegołare le do version de l'Edda), finii dopo a l'introdusion del Cristianesimo intrà i popoli zermàneghi. La mitolozia norena ła se ga conservà anca cofà fonte de ispirasion letarària, produsion teatrałi, sinematogràfega e vìdeolùdega, che łe ghene ga de frecuente prezentà i contegnui desnaduràndołi.

Miti inte i dì de ła stimana[canbia | canbia el còdaxe]

Fazendo na anałize atenta dei nomi dei dì de ła stimana inte łe łéngue scandinave e zermàneghe, se połe védar come che i nomi dei Dii de ła mitołozia norena i sìpia racuanto doparai inte łe łéngue moderne:

Nota: el nome intrà parénteze ła ze una de łe variante de ła łéngua zermànega

Łéngue moderne Noren Divinità
Vèneto Inglezo Todesco Ołandezo Islandezo Danezo e
norvezezo
Svedezo
Luni Monday Montag Maandag Mánudagur Mandag Måndag Mánandagr Máni - la Luna
Marti Tuesday Dienstag[1] Dinsdag Þriðjudagur Tirsdag Tisdag Tysdagr Týr
Mèrcore Wednesday Mittwoch Woensdag Miðvikudagur[2] Onsdag Onsdag Óðensdagr Odin (Woden)
Zoba - Zioba, Zòbia Thursday Donnerstag Donderdag Fimmtudagur Torsdag Torsdag Þorsdagr Thor (Donar)
Vènare (ant. Vendre) Friday Freitag Vrijdag Föstudagur Fredag Fredag Friádagr Freja o Frigg
Sabo Saturday Samstag Zaterdag Laugardagur Lørdag Lördag Laugardagr Satære[3]
Doménega Sunday Sonntag Zondag Sunnudagur Søndag Söndag Sunnundagr Sól - el Sołe

Bibliografia[canbia | canbia el còdaxe]

In inglezo[canbia | canbia el còdaxe]

  • Guðnason, Bjarni (1981); The Icelandic Sources of Saxo Grammaticus i (red.) Karsten Friis-Jensen; Saxo Grammaticus, a Medieval Author Between Norse and Latin Culture. København 1981 ISBN 87-88073-32-7
  • Colum, Padraic (1920). The Children of Odin: A Book of Northern Myths, ilustrado da Willy Pogány. Nova York, Macmillan. Rescrivesto inte el 2004 da Aladdin, (EN) ISBN 0-689-86885-5.
  • Crossley-Holland, Kevin (1981). The Norse Myths. Nova York: Pantheon Books. ISBN 0-394-74846-8. vendesto anca soto el nome de The Penguin Book of Norse Myths: Gods of the Vikings. Harmondsworth: Penguin(EN) ISBN 0-14-025869-8.
  • Davidson, H. R. Ellis (1964); Gods and myths of Northern Europe, 1979 ISBN 0-14-020670-1
  • Keary, A & E (1909), The Heroes of Asgard. Nova York: Macmillan Company. Rescrivesto inte el 1982 da Smithmark Pub. ISBN 0-8317-4475-8. Rescrivesto inte el 1979 da Pan Macmillan (EN) ISBN 0-333-07802-0.
  • Lindow, John (2001); Norse Mythology and the Lives of the Saints; i Scandinavian Studies, fall 2001, vol. 73, no. 3 ISSN 0036-5637
  • Mable, Hanilton Wright (1901). Norse Stories Retold from the Eddas. Mead and Company. Rescrivesto inte el 1999, Nova York: Hippocrene Books. (EN) ISBN 0-7818-0770-0
  • Mackenzie, Donald A. (1912). Teutonic Myth and Legend. Nova York: W. H. Wise & Co. Rescrivesto 1934. inte el 2003 da University Press of the Pacific. (EN) ISBN 1-4102-0740-4.
  • Textos Sagrats: Llegenda i mite teutònic.
  • Munch, Peter Andreas (1927). Norse Mythology: Legends of Gods and Heroes, Clàssics escandinaus. Trad. Sigurd Bernhard Hustvedt (1963). Nova York: Fondasion amèrego-scandìnava. (EN) ISBN 0-404-04538-3.
  • Sharpe, Eric J. (1997); Comparative Religion, a History. ISBN 0-8126-9041-9
  • Willis, Tarrin; The Third Grammatical Treatise, and Ole Worm's; i Scandinavian Studies: Winter 2004, vol. 76 no. 4 ISSN 0036-5637

In danezo[canbia | canbia el còdaxe]

  • Andrén, Anders (1991); Förhållandet mellom texter, bilder och ting, i Steinsland, Gro & al. (red.); Nordisk hedendom : et symposium, Odense: Odense Universitetsforlag. ISBN 87-7492-773-6
  • van Baal, J. & van Beek, W.E.A (1985); Symbols for Communication ISBN 90-232-2074-9
  • Bæksted, Anders (1984); Nordiske guder og helte, ISBN 87-567-3897-8
  • Grønbech, Vilhelm (1924); Nordisk religion, i Edvard Lehmann (red.); Illustreret Religionshistorie København 1924
  • Grønbech, Vilhelm; Nordiske myter og sagn, 6. udgave 2002 (1. udgave 1927) ISBN 87-02-00610-3
  • Holtsmark, Anne (1989); Norrøn mytologi. Tru og myter i vikingatida. ISBN 82-521-3344-4
  • Hedeager, Lotte (1999); Skandinavisk dyreornamentik: Symbolsk repræsentation af en før-kristen kosmologi. i; Ingrid Fuglestvedt, Terje Gansum og Arnfrid opedal (red.); Et hus med mange rom: vennebok til Bjørn Myhre på 60-årsdagen. AmS-Rapport 11A intrà Arkeologisk museum i Stavanger: 219-237. (online udgave)
  • Hoftun, Oddgeir (2001); Norrøn tro og kult ifølge arkeologiske og skriftlige kilder, Oslo: Solum Forlag. ISBN 82-560-1281-1
  • Hoftun, Oddgeir (2004); Menneskers og makters egenart og samspill i norrøn mytologi, Oslo: Solum Forlag. ISBN 82-560-1451-2
  • Hoftun, Oddgeir (2008); Kristningsprosessens og herskermaktens ikonografi i nordisk middelalder, Oslo: Solum Forlag. ISBN 978-82-560-1619-8
  • Hultkrantz, Åke; Vem är vem i nordisk mytologi, Prisma, ISBN 91-518-3649-1
  • Kofod, Aase & Warmind, Morten (1989); Old var Årle ISBN 87-13-03545-2
  • Meulegracht Sørensen, Preben; Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder; 2006 ISBN 87-7934-219-1
  • Nordal, Gudrun (1994); Odinsdyrkelse på Island, i Schjødt, Jens Peter (red.); Myte og ritual i det før-kristne Norden. ISBN 87-7838-053-7
  • Modeło:Sv sprogNäsström, Britt-Mari; Blóta, sóa och senda. Om offer i fornskandinavisk religion, i Schjødt, Jens Peter (red.); Religion och samhälle i det förkristna Norden. ISBN 87-7838-458-3
  • Ravn, Mads (1998); Kan vi erkende religion i forhistoriske grave? i Lisbeth Bredholt Christensen & Stine Benedicte Sveen (red.); Religion og materiel kultur. 1998 ISBN 87-7288-700-1
  • Schjødt, Jens Peter (1999a); Det førkristne Norden: religion og mytologi ISBN 87-7763-168-4
  • Schjødt, Jens Peter (2007); Hvad er det i grunden vi rekonstruerer?; i Religionsvidenskabeligt tidskrift, nr. 50, 2007 ISSN 0108-1993
  • Steinsland, Gro (2005); Norrøn religion : myter, riter, samfunn, Oslo: Pax forlag. ISBN 978-82-530-2607-7
  • Ström, Folke (1985); Nordisk hedendom; Tro och sed i förkristna tid, Akademiförlaget ISBN 91-24-16206-X

Notasion[canbia | canbia el còdaxe]

  1. In orìzene el nome el zera Ziostag, probàbiłe che Zio ła fuse stada na forma alternadiva de Týr.
  2. In prinsìpio el nome el zera Wódnesdæg (El dì de Woden, o sia Odin).
  3. Na antiga divinità de l'agricultura, forse identifegada co Loki o Njörðr.

Altri projeti[canbia | canbia el còdaxe]

Linganbi foresti[canbia | canbia el còdaxe]


Controło de autoritàLCCN (ENsh85089413 · GND (DE7503879-1
Traesto fora da Wikipèdia - L'ençiclopedia łìbara e cołaboradiva in łéngua Vèneta "https://vec.wikipedia.org/w/index.php?title=Mitołozia_norena&oldid=1042676"